231
Forhold ikke altid findes i vore Omstændigheder,
udbryde vi strax i de bitterste Klager over Tider¬
ne. Men burde vi ikke og engang giøre os selv
det Spørgsmaal, om vi vare saa meget fornufti¬
gere og bedre end Fædrene? Nei, svarer Hoben,
Forfædrene vare kloge nok, men ikke rige nok.
Jngen er berettiget til at laste os, fordi vi ikke
ere klogere end de Gamle; men vi have Ret til
at klage over Lykken, dersom vi ikke ere meget ri¬
gere end de. Ligesom vi maale os med Forfæ¬
drene, saa maale vi os og med andre Folk, som
leve paa samme Tid med os. Saasnart vi lig¬
ne os i Lyksalighed med dem, see vi strax tusinde
Aarsager, hvorfor vi burde være rigere og mæg¬
tigere end vi ere: Saa frugtbart et Land, saa
fortreffelig en Situation, saa mange Aars Fred,
saa store Forfædre, saa mange Anstalter, som de
have giort, og saa mange Skatte, som de have
efterladt. Men disse Fortrin forsvinde alle, saa
snart man vil maale os med disse samme Folk i
Fortienester; og med saa mange Grunde, hvor¬
for vi burde have mere end de, holdes det dog al¬
tid urimeligt, om nogen vilde sige, at vi og bur¬
de giøre lige saa meget som de.
Denne Tænkemaade er saa almindelig, at
fast alle de, som meest klage over Tiderne, og
som forstørre deres virkelige eller indbildte Mang¬
ler, ved at maale dem selv enten med Forfædrene
