233
mand dog ikke let finde Aarsag til at klage over
Lykken, og det er saa fornødent i denne Stand,
baade at bruge sin Fornuft og bevare sin Credu,
at jeg kan forsikre Dem, min Herre, at, end¬
skiønt der og findes slette Kiøbmænd, skulde jeg
dog ikke betænke mig saa meget paa at udbetale en
Vexel fra en ubekiendt Kiøbmand, om hvilken
jeg ikke vidste meer, end at han passerede for en
ærlig Mand i sin Bye, som jeg vilde betænke mig
paa at troe en Rangsperson, naar han i en vig¬
tig Sag forsikrede mig om noget paa sin Ære.
Og hvor mange Ting, som ere vigtigere end Jnd¬
holdet af en Vexel, beroer dog ikke paa saadanne
Folks Domme og Beretninger? Hvor stor Jnd¬
flydelse har ikke en almindelig Vankundighed eller
Efterladenhed hos saadanne Folk, som vilde gi¬
ve Tonen i Selskabet i alt det, hvorpaa et Folks
Ære og Credit beroer mere end paa mange Vex¬
elbreve? Krigen er altid et stort Onde, lagde han
til, især for Kiøbmanden; men og han har un¬
dertiden den Fordeel deraf, at Nøden lærer ham
da mere Sparsomhed, mere Forsigtighed, mere
Arbeidsomhed, nye Næringsmidler, som han til¬
forn ikke har agtet, og som siden blive vigtige Kil¬
der til Nationens Rigdomme. Den hele Hol¬
landske Handel, Rigdom og Credit, er den ikke
en Virkning af de naturlige Fordele, som Natio¬
nen først lærte at bruge i en Krig, som varede i
