234
70 Aar, og som den udholdt med det største Mo¬
narkie, som der da var i Europa? De fleste Hen¬
delser i Verden ere hverken onde eller gode, uden
som de bruges; og ligesom de lykkeligste udvor¬
tes Omstændigheder ofte ikke giøre Mennesken
bedre, saa tiener og undertiden det, som synes i
Begyndelsen at være et stort Onde, til at befordre
vores virkelige Lyksalighed. J det mindste læ¬
rer man i saadannie Omstændigheder disse to vigti¬
ge Ting, at skiønne mere paa det Gode, som
man har nydt, og at agte mere sande Fortiene¬
ster.
Denne Slutning af Kiøbmandens Tale
var det, som jeg især lagde Merke til, og i Sand¬
hed, kiendte vi ret Vigtigheden af disse Fordeele,
indsaae vi, hvor fornødent det Onde ofte er tilat
give det Gode, som vi nyde, den rette Værde,
da skulde vi ikke klage saa meget over Skiebnen.
Den menneskelige Forstand er sielden stærk
nok til at agte Dyd og Fortieneste for deres egen
Skyld, og for det, som de giøre til at forbedre
Menneskene. De behøve ofte, men især naa
en Mængde af lykkelige Hendelser længe har dys¬
set dem i Søvn, at opvækkes ved et føleligt On¬
de, for at lære Nødvendigheden af deres Kræften
rette Brug. Man indseer Falskheden af adski¬
lige Grundregler, som man tilforn ikke nok h¬
prøvet. De ringeste Fordele blive vigtige,
