235
mindste Feil kiendelige, og man finder overalt en
Virksomhed i smaa Ting, som man tilforn holdt
unødvendig i de store. Det forfængelige, det
ligegyldige, det søvnagtige Væsen forsvinder til¬
lige med den vankundige Stolthed, som giver Ba¬
gateller saa stor en Priis, og forringer Fortiene¬
ster, saa længe Nøden endnu ikke har lært Folk
at kiende deres Værdie. Kræfter, som have væ¬
ret døde for Selskabet, sættes i Virksomhed.
Pengepugerens indsluttede Skatte aabnes for at
udløbe til Arbeiderne; og skiulte Fortienester
bringes for Lyset, for at nyde de Belønninger,
som Hykleren tilsneg sig, og som den Dumdristi¬
ge ansaae som et Rov. Øderen lærer at spare,
den Lade at arbeide, og den Stolte at vove no¬
get for at fortiene den Ære, som han søger. Me¬
re Nøisomhed, mere Flid, og en sandere Ære
oprette ikke alene snart hvad der er tabt, men de
gjøre og ofte et Folk saa meget rigere og mægtige¬
re, som de ere blevne fornuftigere og bedre end
de vare før. Naar vi maale Frankerige og En¬
geland, under Henrik ly. og Ensabeth, med
det Østerrigske Huuses Magt, hvilken Forskiel
baade i Landenes Størrelse og i deres Rigdom?
Frankerige havde ikke endnu de mange Provincer,
som det siden har erovret, Engeland var ikke for¬
tenet med Skotland, og begge Stater havde
hverken Manufakturer eller Handel. Det Øster¬
