239
J dræbe, og dræbes, og komme til Live,
Fornyer den svækkede Styrke og Mod,
Og kiempe, for evige Helte at blive,
Hvis Roes var: at bade en Verden i Blod.
Saa tænkte, og saae til, nu overlydt istemmer
hver Danske Patriot, der elsker Mennesker;
Nu Fredens Tilflugtssted ei trygt for Ufred er,
Men skaanet Dannemark alt nydte Skaansel glem¬
mer. --
Præsten.
Den glemmer? - Nei, den først sig forestiller ret;
ei skiønnes nok paa Fred, saa længe trygt den nydes,
Ei skiønsom Tak til Gud, som Giveren, da ydes;
Men vakler Freden - see -
Hvor strax de Følesløse vaagnede!
Nu tænke de sig det:
Hvor høit de at misunde vare!
At Gud midt i sin Hevn dem hidtil vilde spare.
Men midt i Krig uskrækkede,
J Varsel uadvarede,
Ak! at vi havde dog - vi Upaaskiønnende!
Vor fyrig Tak og Bøn til Skiebnens Herre sendt?
Vi skulde da fra os hans Vrede vendt.
