248
No. 126.
Fredagen, den 2 April, 1762.
D¬
et naturlige Onde er ikke den største Knude
i det Spørgsmaal, som de Vise til alle
Tider have fundet saa vanskeligt at opløse, om
det Ondes Oprindelse. Vore naturlige Kræfters
Jndskrænkelse, vore Mangler og Lidelser ere ikke
alene Følger af høiere Love, som udkræve saadan¬
ne Undtagelser, og hvilken skabt Aand var vel
stor nok til at kræve en Fuldkommenhed, som det
Heles Beste ikke tillod? Men de ere endog un¬
dertiden fornødne til at befordre større Fuldkom¬
menheder hos os selv. Glemsomhed, Uviden¬
hed om det Tilkommende, og Haab om Døden
selv, ere ofte en vigtig Deel af vores Lyksalighed;
og endelig, ligesom der er intet naturligt Gode
til, som kan bevare Menneskene fra Misfornøiel¬
se, saa er og intet naturligt Onde, som jo en viis
eller dydig Mand engang i Verden har taalt med
den Sindsforfatning, som alene giør Menneske¬
ne lyksalige. Men denne Lyksalighed, hvorfor
er den ikke bleven alle til Deel? Vi begribe let,
at det var for meget for et Kreatur, som Men¬
