249
nesket, at forlange, at hele Naturen ikke skulde
have nogen høiere Lov end den, som er grundet
paa de naturlige Tings Harmonie med vore Sand¬
ser; men om der ikke altid kan være saadan en
Harmonie imellem os og de udvortes Ting; hvor¬
for er den dog ikke i os selv? Jmellem den Evne
i Sielen, som tænker, og den, som begierer?
Hvorfor denne indvortes Strid i vort eget Væ¬
sen, som altid giør os ulyksalige, og som stifter
saa meget Ondt i Verden? Dette er det moral¬
ske Onde, og i dets Opløsning ligger den største
Vanskelighed. Denne Gang vil jeg indskræn¬
ke mig til nogle Betragtninger over det naturlige
Onde, tagne af et Engelsk Ugeskrift, kaldet den
Ledige, hvortil jeg har holdt det fornødent, til
Slutning at føie nogle Anmerkninger.
Hvorledes er det Onde kommen ind i Ver¬
den? Hvorfor er det menneskelige Liv bestrøet
med Elendigheder uden Tal? Og hvorfor er det
eneste tænkende Væsen af denne Jordkugle for¬
dømt til at dele sin Tid, fra Ungdommen af ind¬
til Alderdommen, imellem Frygt og Lidelser?
Dette er et Spørgsmaal, som Philosopherne læn¬
ge have gjort, og som Philosophien endnu ikke
har besvaret.
