250
Religionen lærer os, at Elendighed og
Synd kom ind i Verden paa engang. Villiens
Fordærvelse foraarsagede en Uorden i Naturen,
og denne Uorden skulde have været uden Grænd¬
ser, dersom det samme Forsyn, som ofte lader
Lægedommen opvoxe ved Siden af Giften, ikke
havde indskrænket den ved det naturlige Onde.
En Tilstand af Uskyldighed og Lyksalighed
har saa lidet tilfælles med alt det, som vi nogen
Tid have erfaret, at, endskiønt vi let kunde fo¬
restille os dens Muelighed, og følgelig haabe at
komme dertil engang, kunde vi dog ikke giøre os
uden almindelige og meget utydelige Forestillin¬
ger derom. Vi begribe vel, at, hvor der var
en almindelig Uskyldighed, der maatte og rime¬
ligviis være en almindelig Lyksalighed; thi hvor¬
for skulde et uendeligt godt Væsen tillade, at det
Onde plagede de Væsener, som vare stærke nok
til at bære en bestandig Lyksalighed, som ikke be¬
høvede at holdes tilbage ved Frygt, og ikke for¬
tiente at straffes? Men i en Verden som vores,
hvor vi fristes af vore Sandser, og forraades af
vort eget Hierte, skulde vi uden Eftertanke, uden
Fortrydelse lade os henrive til alle Laster, dersom
Elendighed ikke fulgte os i Hælene, og dersom
vore Straffe ikke advarede os om vore Daarlig¬
heder.
