254
naar Alderdommen tilintetgiør de Forslage,
hvilke vi ventede os megen Nytte, da nødes vi
endelig til at fæste vores Haab paa en tilkommen¬
de Tilstand, og naar Sielen længe forgieves har
kiempet mod Livets Farligheder, søger den omsi¬
der sin Sikkerhed under Religionens Skjold.
Erfarenhed lærer os vel, at al Dyd ikke
er en Virkning af Elendighed; men det er dog
ikke mindre vist, at det er denne, som frembrin¬
ger de fleste Dyder i Verden. Man maae der¬
for med Taalmodighed bære det naturlige Onde,
fordi det er en Aarsag til det moralske Gode.
Taalmodigheden selv er en Dyd, som giør os skik¬
kede til den Tilstand, hvor det Onde ikke meere fin¬
des.
Jeg har kuns dette at erindre ved disse Be¬
tragtninger, at, ligesom mange uden Aarsag kla¬
ge over det Onde, saa maae og andre vogte si¬
for at tilskrive det Onde alt for meget.
fornødent, som det naturlige Onde er i en Til¬
stand, der er saa fordærvet som den nærværende,
til at bevæge Menneskene til at skye Laster, saa
vist er det tillige, at man uden saa stor Vanske¬
lighed, som man i Almindelighed mener, kan fo¬
restille sig Mennesket i en Tilstand, hvori dette
