291
til den anden selskabelige Dyd, som er Kierlig¬
hed. Et Menneske, som ikke kunde bevæges til
at hielpe en Elendig, uden ved Haab om at nyde
den samme Hielp af andre, naar han kom i de
sammie Omstændigheder, giorde vel ikke meget
Godt, især naar han troede, at ingen tiente ham
igien, uden at giøre sig selv det Spørgsmaal:
Hvad Fordeel har jeg deraf? Dersom det var en
Kierligheds Gierning at indskyde sine Penge i et
Assurancecompagnie, hvorved dog de fleste ikke
tænke paa andre end paa sig selv, saa tilstaaer jeg,
at det naturlige Onde kunde bevæge Menneskene
dertil; men jeg tvivler paa, at nogen har bygt
Hospitaler for at faae selv Plads deri, i Fald de
skulde komme i Nød. Man svarer, at nogle af
disse Gierninger, som synes uegennyttige, ere
Virkninger af Æren, andre af Haab om Beløn¬
ning efter Livet; men dersom man holder det saa
umueligt, at Kierlighed alene kan frembringe dem,
skal det endnu blive vanskeligere at bevise, hvor¬
ledes de komme af Frygt for et naturligt Onde.
Dersom vi ved Hielp af Eftertanke og Er¬
farenhed undersøgte, hvor dybt den Sandhed er
indprentet i den menneskelige Natur, endog naar
den er meest fordærvet: at en ond Handling ikke
er ond alene fordi den skader os, og at en god
Handling ikke er god alene fordi den gavner os;
merkede vi, hvor ofte disse Begreber holde endog
