267
No. 128.
Fredagen den 9 April, 1762.
E¬
ndskiønt Maaden, paa hvilken det store For¬
soningsverk er bleven fuldbragt, altid bliver
en af de dybeste Hemmeligheder for den menne¬
skelige Forstand; er dog en Forsonings Nødven¬
dighed, naar man i Almindelighed betragter den,
langt fra ikke saa vanskelig at forbinde med Guds
Egenskaber og med andre af Fornuften bekiendte
Sandheder, som adskillige mene, og iblant disse
ere nogle baade af Religionens Fiender og af dens
ivrigste Forfægtere. Vantroe og Overtroe have
altid været saa nær forbundne med hinanden, og
det er i vore Tider kommen saa vidt, at man bru¬
ger de samme Vaaben baade til at bestride og for¬
svare Christendommen. De, som misbruge For¬
nuften til at angribe Troens Lærdomme, have
ofte det samme Mundheld som de, der vilde for¬
svare Troen ved at undertrykke Fornuften. Beg¬
ge Partier tale om Guds Ubegribelighed og om
den menneskelige Forstands Svaghed, det ene
for at overtale os til at troe intet, og det andet
for at nøde os til, uden Prøve at troe alting.
