270
lige saa hastig som paa en Polype? Vare disse
Spørgsmaale da ikke lige saa barnagtige, som
naar vi spørge, hvorfor Gud kræver saa man¬
ge Forberedelser i Sielen, førend den kan blive
deelagtig i den fuldkomne Lyksalighed, til hvilken
han har skabt den? Burde vi ikke meget mere af
de tænkende Væseners Ypperlighed fremfor an¬
dre giøre den Slutning, at den samme Viisdom,
som har fundet fornødent at bruge saa mange
Midler, og at følge saa bestandig en Orden i Le¬
gemernes Forandringer, kan finde det end nu langt
mere fornødent i Henseende til de Forandringer,
som foregaae høs de tænkende Væsener, og ved
hvilke disse beredes til at opnaae det store Maal,
til hvilket de ere skabte? Nogle faa Mirakler, for
at stadfæste en aabenbaret Lærdom, hvilken, naar
den antages, oplyser og forbedrer Sielen; en
stor Forsonings Hemmelighed, en for den menne¬
skelige Forstand ubegribelig Forbindelse imellem
den guddommelige og menneskelige Natur, som
giver alle de bevægende Grunde, som tages baa¬
de af Kierlighed og Frygt, en uendelig Vægt,
ere disse Ting vel vanskeligere at forbinde med vo¬
re Begreber om Guds Viisdom, end om vi sat¬
te, at han uden Midler og ved sin Almagts umid¬
delbare Virkninger alene hvert Øieblik udslettede
alle de Tanker og Begierligheder, hvorved en syn¬
dig Siel arbeider paa sin egen Ulyksalighed?
