272
os Belønningen, dersom den ikke skeer i Betragt¬
ning af en Person, som er høi nok til, at hans
Fortienester kunde opveie mod en heel Verdens
Synder, og med hvilken vi tillige staae i saadan
en Forbindelse, at hans Fortienester kunde til¬
egnes os? Ere Fyldestgiørelser og Tilegnelser ik¬
re muelige efter de almindelige Begreber, som
vi have om felskabelige Forbindelser? Vide vi ik¬
ke, at baade en Fader og en Lovgiver kan finde
en Nødvendighed i at straffe, uden at det skeer
af Had? Og at deres Befalinger intet nyttede,
dersom de ikke holdt hvad de lovede eller truede?
J menneskelige Selskaber og Regieringer, sige
man, er det saaledes, men i Guds Stat? Vi
maae ikke forestille os ham som et Menneske."
Deri bestaaer den største Jndvending, som For¬
nuften giør mod disse Grunde, naar de bruges til
at forklare Guds Huusholdning med Menneske¬
ne; og denne Jndvending kommer atter af en
Forestilling af Guds Uendelighed og Almagt, som
tilintetgiør al Orden, og ophæver alle Midlers
Brug. Gud, betragtet som Fader og Lovgivet,
er uendelig fuldkomnere end alle Fædre og Lovgi¬
vere; men Børnene, Undersaatterne og Borget¬
ne i denne Deel af hans store Rige ere de samme,
som i de menneskelige Selskaber, og Gud iagl
tager overalt i sine Virkninger saadanne Reglet,
som ere grundede i de Tings Natur, paa hville
