278
de nogle Millioner Gange have igiennemvandret
denne Kreds af Dyr i Mennesker og af Menne¬
sker i Dyr igien, ere ved alle Forandringer hver¬
ken frembragt flere Væsener, ikke heller ere disse
fuldkomnere, end da Gud først begyndte at skabe
dem. Den uendelige Viisdom, som fremskin¬
ner i Naturens mindste Virkning, gjorde ved al¬
le disse Virkninger lige saa forfængeligt et Arbei¬
de, som de Mennesker, der anvende deres hele
Livstid paa at skifte Klæder og Prydelser, uden
at blive enten fornuftigere eller bedre end de vare;
den virker uden Hensigt, og kuns for at virke;
den opbygger for at nedbryde, og nedbryder, ikke
for nogen Tid at forbedre, men kuns for idelig at
forandre det, som dog ved ingen Forandring bli¬
ver tilsidst bedre end det var.
Det Ondes Oprindelse, som har været den
store Kunde i alle Systemer, har først bragt
Menneskene til at antage saa urimelig en Lærdom.
Man sluttede saaledes: der fødes Halte, Blin¬
de og Krøblinger. Guds Godhed tillod ikkt, at
disse Mennesker leed, dersom de ei havde fortient
det, og de kunde ei have fortient det, der¬
som deres Siele ikke allerede, havde væ¬
ret til i andre Legemer. Dette System ansaae
man tillige som beqvemt til at bevæge Menneske¬
ne til at elske Dyden og skye Lasterne. Men
Nytten var i sig selv lige saa indbildt, som Grun¬
den til det hele System var falsk. For at redde
