280
det lovede Menneskene efter Livet en større og be¬
standigere Nydelse af dette samme Gode. De
Elyseiske Marke, de Nordiske Folks Himmel¬
og Mahomeds Paradiis ere en stedsevarende Til¬
stand af saadanne sandselige Fornøielser, som in¬
tet Menneske eller Dyr føler i Verden uden Af¬
vexling, uden Blanding af Kiedsommelighed og
Smerte. De, som lærte saadant, gav derfor
Menneskene noget at haabe, som for sandselige
Kreature var større end alt, hvad de kunde vente
sig ved Sielenes Vandring, naar det og stod til
dem selv at vælge efter Døden, hvilket dødeligt
Menneskes eller Dyrs Skiebne de vilde. J det¬
te System var det mueligt at opofre noget for en
Pligt, som man troede at være et Middel til at
nyde et større og bestandigere Gode af det samme
Slags, som man opofrede. Men hvilket Haab
for en fornuftig Skabning, at komme engang i
en Tilstand, hvori den kunde spise og drikke uden
Ophør! Saadant et Haab kunde vel bevæge Men¬
neskene til nogle udvortes gode Gierninger, men
det giorde dem ikke indvortes bedre; tvertimod,
det lærte dem at giøre Midlerne til Øiemerket,
og at betragte Nydelsen af de Ting, som Natu¬
ren har givet dem til at opholde Legemets Kræf¬
ter, søm det eneste Maal, til hvilket de vare skab¬
te. At kiende Sandhed og elske det Gode, er
efter et System, som lover sandselige Belønninger,
