281
ikke Fuldkommenheder, uden saavidt de hielpe es
til at føle og smage bedre; og det er saa langt
fra, at Sielekræfternes Tilvext for sig alene be¬
tragtet kunde ansees for et Gode, at den ophørte
at være det, dersom et fornuftigt Væsen indsaae
nogen Tid Værdien af disse Kræfter saaledes, at
det tabte Smagen af de sandselige Fornemmel¬
er. Saa stor en Lyksalighed, som Mahomeds
Paradiis kan være for en Slave i Seraillet, saa
slet en Belønning maatte det være for Socrates,
Lycurg, Fabritius, Cato, og ikke alene for dem,
men for alle, som ikke sætte Lyksalighed alene i
Følelsen og Smagen.
En Lærdom om Udødelighed, som skulde
berede Mennesket til en høiere Fuldkommenhed
end den, som vi i dette Liv opnaae, og en anden
Lærdom end den, var ikke overeensstemmende med
e viis Skabers Hensigter, maatte lære os at at¬
traae ædlere Ting end blot sandselige, dog paa
saadan en Maade, at vi ikke forsømte Pligterne
af dette Liv, men ansaae meget mere deres Op¬
fyldelse, som Vilkaar, uden hvilke vi ei kunde
haabe at opnaae en høiere Fuldkommenhed efter
sLivet. Saadan en Lærdom om Udødelighed ale¬
ne, kunde giøre os til gode Mennesker og Bor¬
gere i Verden, og skikkede til en fuldkomnere Til¬
ntand efter Døden, og saadan en Udødelighed
lærer alene den Christne Religion. Den beskri¬
