282
ver os Saligheden af et andet Liv, ikke som en
uophørlig Mættelse af de Lyster, som vi have til¬
fælles med Dyrene, men som en større Fuldkom¬
menhed og Overeensstemmelse af alle Sielens
Kræfter, en klarere og tydeligere Kundskab, som
kaldes Beskuelsen, og en indvortes Fred og Glæ¬
de, som er en Følge af Begierlighedens Over¬
eensstemmelse med Forstanden. I det den saa¬
ledes opløfter os til høiere Fuldkommenheder,
glemmer den dog ikke, at vi baade endnu ere sand¬
selige Kreature, og at vi efter Guds vise Orden
ikke heller skulde ophøre at være det i den Tilstand,
som følger umiddelbar efter dette Liv. Vore Sie
le boe i Legemer; de skulde afklædes, men dog
igien overklædes. Denne bestandige Forbindel¬
se imellem Sielen og Legemet beskriver Religio¬
nen os saaledes, at den baade giver os et for sand¬
selige Kreature nogenledes fatteligt Begreb om
den tilkommende Lyksalighed, og dog forebygger
alle de grove og nedrige Forestillinger, som Men¬
nesker ellers have gjort sig om saadan en Tilstand.
Vore Siele skulde have Legemer; men disse Le¬
gemer skulde være forklarede, og saa meget fuld¬
komnere end de nærværende, som Træet eller
Blomstret er fuldkomnere end de Frøe, som bleve
nedlagte i Jorden, og af hvilke de udspire. De
skulde tillige med Legemerne have Sandseredska¬
ber, sandselige Forestillinger og sandselige Begier¬
