285
No. 130.
Fredagen, den 16 April, 1762.
Følelser
ved
en deilig Aften.
Herre min Gud, du er saare stor, du haver
iført dig Herlighed og Majestet.
O
lykkelige Time, da jeg kom til saa herligen
Verden! Til denne Aftens Lyksalighed blev
jeg født. Jeg vilde ikke have blevet i mit Intet,
for at nyde et eneste Øieblik af den Glæde, som
Naturen nu tilbyder mig. - Jo! Mennesket
blev skabt for at være lyksaligt. Nu føler jeg ret
din Lykke, og min Skabers Godhed. Hvorfor
vil dog Tungsindighed skiule sig i et traurigt
Mørke, og udstøde anklagende Sukke imod Him¬
melen, som lod den fødes! Hvorfor vil den vrie
sine fortørrede Hænder, og banke sit beængstede
Bryst imod saa naadig en Skaber! Jeg, siger den,
og hyler, jeg kom ikke til Verden uden for at
