281
staaer aabent for dig. - Dog nei, strenge
Dommer, gaae ikke i Rette med mig! Straf ikke
min formastelige Hovmod. Min Uskyldighed
forsvinder i dine alseende Øine, og mit forfæn¬
gelige Hierte skielver for din retfærdige Domstoel.
Gud, hvor skrækkelig er din Nærværelse!
Og mig synes, jeg staaer her for den Al¬
mægtiges Aasyn. Jorden forlader mig, og jeg
rives hen for hans Domstoel, der seer og prøver
mine Tanker. Mit Hierte, hvorfor banker du
saa? Skielver du ved at stilles for din Dommee?
Ja skielv, Samvittigheden, din Anklager, føl¬
er med dig. - Lyksalige, J som kunde tænke
Eder med Glæde for den Almægtiges Øine; men
Ulyksalige, der ræddes ved at erkiende dens Nær¬
værelse, som skal fortære Eder med sine Øieka¬
stes Flammer!
Utaknemmelige Jord! Himmelen indby¬
dig til at tage Deel i sin Glæde, den indbyder
dig til at lovsynge din og sin Skaber.  O! lad
dog denne lykkelige Aften ikke forgieves have væ¬
tet saa deilig. Synder, kom frem af din Hule,
hvor du tænker i Mørkhed at skiule din Uretfær¬
dighed for en alseende Gud. See paa den med
Verdener bestrøede Himmel, og skielv for en hev¬
nende Almagt. Betragt de sig frydende Stier¬
ner, og nyd en Forsmag af den himmelske Glæ¬
de, som er en Virkning af Uskyldighed.
