290
ogsaa over mig. - Hvor stolt en Tanke for den
menneskelige Ringhed! - Menneske, lær at
kiende hvad du er, saa skal du hverken fornedre
dig under din Høihed, heller ikke ophøie dig over
din Ringhed.
Høitidelige Aften! velsignet, evig velsie
net skal dit Minde blive hos mig, naar Dagens
Vellystlinge lokke mig til at tage Deel i deres syn¬
dige Glæde, da skal jeg tænke paa den ædle o
uskyldige Fornøielse, som du lod mig nyde.
Naar Rigdom og Overdaadighed vise
for mig i deres fulde Pragt, for at giøre mit
Sind nedslagen, da skal jeg opreise mig igien ved
Erindringen af dig. Du skal lære mig at sætte
Priis paa Verden, du skal lære mig at foragte
den. Naar du billiger min Glæde, saa skal det
være mig et Beviis paa, at den er reen og uskyl¬
dig; og naar du giør min Samvittighed bange,
saa vil jeg undersøge mit Hierte, og prøve mun
Vandel. Kom snart igien, glade Aften, kom
og forsød mine Dage!
