292
kalder den hele gamle Historie i Tvivl; han bør
ikke engang troe hvad han hører og seer i den Tid
og paa det Sted i Verden, hvor han selv lever.
Efter al den Umage, siger den Chinesiske
Critikus i Fortalen til hans lærde Verk, som jeg
har gjort mig, for at kiende Tilstanden af det
Land, som man kalder Europa, er jeg ikke kom¬
men videre, end til at bevise af upaatvivlelige
Grunde: At alt, hvad man fortæller os om det¬
te Lands Beboeres Religion, Videnskaber, Re¬
gieringskonst, Rigdom, Handel og Magt, er
aabenbar falstt; men derom er jeg og saa forsik¬
ret, at den eneste Vanskelighed, som jeg endnu
finder deri, er, at løse det Spørgsmaal: Hvor¬
ledes saa mange Europæer, som komme daglig
her i Landet, kunde være enige i at bedrage Ver¬
den med Beretninger, der ere saa aabenbare mod¬
sigende.
Jeg vil ikke engang, siger han videre, gi¬
ve mig megen Umage for at bevise, hvor lidet
disse Folk, som dog troe, at de kiende baade den
gamle og den nye Verden bedre, end andre, vi¬
de af det menneskelige Kiøns Historie. For en
Chineser, som har lært sin Børnelærdom, er det
nok at fortælle kortelig, at de troe, at Verden
endnu ikke har staaet i 6000 Aar; at formedelst
en vis Vandflod, som har oversvømmet Jorden,
kan ingen Nation være over 4000 Aar gammel;
