29)3
at ikke China, men et vist Babel, er det ældste
Rige; at dette mægtige Keiserdom ikke er saa
tert som Europa, hvilket dog, efter deres egen
Tilstaaelse, ikke nær er den fierde Deel af den be¬
boede Verden; at det ikke er Chineserne, men
et lille Folk i det gamle Europa, som de kalde
Græker, af hvilke de første Konster ere opfundne;
at disse Folk strax have bragt Videnskaberne saa
vidt, at Efterkommerne neppe kunde opnaae, end
sige overgaae dem; at den store Confucius ikke
kan have levet paa den Tid, som vi mene, fordi
disse kloge Grækere endnu vare Barbarer, og tu¬
sinde andre Ting, som jeg forbiegaaer, for kuns
at undersøge det, som Europæerne fortælle os om
sig selv.
De have en Religion, hedder det, efter
hvilken det ikke er nok, at Mennesker af en Fa¬
milie, og af et Folk, at Forældre og Børn, Brø¬
dre, Søstre, Konger og Undersaatter elske hin¬
anden med den høie Grad af Kierlighed, som
Confucius lærer, og som er Hovedindholdet af
vore Læreboger. De skulde elske alle Menne¬
sker, sige de, enten de have samme Oprindelse,
Meeninger og Sæder som de, eller ei, de skulde
endog elske deres Fiender. Før at begribe Falsk¬
heden af disse Beretninger, var det nok, at en
Chineser betragtede disse Folkes Levemaade, ikke
alene i Henseende til os, men og imellem sig selv
