309
agtelse om Geistligheden paa en Tid, da den har
aabt saa meget af sin Anseelse, synes mig dog, at
Jtaler lidt for meget om Religionen i et Skrift,
der læses af saa mange læge Folk, og at Eders
Skrivemaade er alt for flygtig til at forebygge
alle Anstød hos Eders eenfoldige Læsere. Jeg
troer derfor, min Herre, at J gjorde bedre, om
J indskrænkede Eder alene til det, som synes at
have været Eders første Hensigt, at give Geist¬
ligheden igien noget af den borgerlige Agtelse, som
den bør have i det menneskelige Selskab, og at J
selv gav Eders Medborgere et godt Exempel af
denne Høiagtelse, ved at overlade Underviisnin¬
gen i Religionen til dem, som ere kaldede til Læ¬
rere i Kirken. Jeg kan endnu just ikke beskylde
Eder for noget Kietterie; tvertimod, jeg har seet
med Fornøielse, at J hverken er en Socinianer
eller Hernhuter. Men endskiønt jeg vel holder
disse Sekter for nogle af de farligste i vore Tider,
ere der dog andre, som ere nok saa farlige; jeg
mener dem, som vilde bruge Philosophien til at
forsvare Religionen, og de skiønne Videnskaber
til at indskierpe den. Dette var just Aarsagerne
til de mange Vildfarelser, som vi finde hos Læ¬
refædrene, og J er ikke forsigtig nok, min Her¬
re, i at nævne disse Folk. J har for Ex. an¬
ført adskillige Steder af Originis Skrift mod
Celsum. Veed J ikke, at denne Lærefader ei
