314
dem hiemme; men nu, da alle Dage ere lige¬
gode, kan man giøre 100 Besøgelser i en Efter¬
middag, uden at faae noget Menneske at see.
Enhver har Ret til at nægte sig hiemme, fordi
nogle, hedder det, gjorde Besøgelser, andre ven¬
tede ingen, disse vare ikke paaklædte; og naar
intet andet er i Veien, maae man frygte, hvor
man kommer, at det endnu er Spisetid. Je
taler her fornemmelig om Fruentimret; thi Mand¬
folkene have altid en Undskyldning i deres For¬
retninger, og disse maae og vare hele Dagen igien¬
nem, siden alle Folk, som have noget at forrette,
klage saa meget over, at de have ingen Tid. Je
maae tilstaae, at det falder mig vanskeligt at be¬
gribe, hvorledes Folk kunde have saa meget at be¬
stille i en Bye, hvor Spisetiden varer i 12 T¬
mer, og hvor Levemaaden er saa ulige og adskil¬
lig, at Folk, som have noget at forrette hos an¬
dre, maae frygte for at finde dem enten i Sen¬
gen eller ved Bordet. Men imidlertid hører jeg
disse Klagemaale overalt, og det eneste Middel
til at skaffe dem denne Tid, var at fastsætte en¬
gang for alle en vis Orden, efter hvilken i det
mindste alle skikkelige Folk skulde sove, staae or,
spise og giøre Besøgelser.
Jeg har længe ikke vidst, paa hvad Maa¬
de dette skulde skee; den borgerlige Friehed synes
ikke at tillade, at man indførte saadan en Orden
