321
ved sin Anseelse. Man tør heller ikke nægte, at
alle naturlige Pligter vare uværdige at understøttes
af en umiddelbar guddommelig Aabenbaring. Der
kunde være naturlige Pligter, som ikke af sig selv
havde saa stort et Lys, at Forstanden tydelig og
pastig nok kunde indsee dem, og som derfor vilde
udfordre mange hundrede Aars ulykkelige Erfa¬
ringer, førend man lærte at indsee Følgerne af
deres Forsømmelse, og saaledes blev tvungen til
at erkiende deres Nødvendighed. Saadanne
Pligter vare de, som i den første og spædeste Ver¬
dens Alder giorde guddommelige Syner og Aa¬
benbaringer saa fornødne, og tillige saa anstæn¬
ge. Der kunde være andre, som Fornuften
vel indsaae, men som vare saa meget imod de
nenneskelige Tilbøieligheder, at vi de fleste Tider
vilde forsømme dem, dersom ikke Aabenbaringen,
gav os nye Bevægelsesgrunde til deres Jagttagel¬
e. Men den mindste Deel af vore naturlige Plig¬
ter ere af den Beskaffenhed. De vigtigste deraf,
de, hvis Forsømmelse vilde drage det menneskeli¬
se Kiøns Ruin efter sig, ere saa val befæstede ved
Naturens og Fornuftens Grunde, at den, som
lunde være følesløs imod disse, skulde heller ikke
rilde adlyde Guddommens umiddelbare Røst. Og
saadan en Pligt er Kierlighed til Fædrenelandet.
kad os undersøge Grunden dertil, og vi skulde
sek, at vi ikke behøve nogen Aabenbaring ale¬
