322
ne for at opmuntres til at elske vort Fædrent¬
land.
Det, som giør os Fædrenelandet kiert og
dyrebart, er ingen nedrig Egennytte, det er ikke
de lykkeligere Udsigter, som her tilbyde sig for
vort Haab og vore Ønsker; det er heller ingen
dybsindige Betragtninger, som vi ved modnere
Aar anstille over vort Fædrenelands Fordele frem¬
for andre Lande. Nei, det er Følelser, som saa
lidet have deres Oprindelse i et langvarigt og møi¬
somt Overlæg, at Grunden meget mere er bleven
lagt til dem i en Alder, da vi endnu ikke havde
lært at tænke. Vort Fædreneland er den Ver¬
den, vi kiende i vore første og spædeste Aar. Alle
Naturens Yndigheder, som henrive vor Nysgier¬
tighed, indtage os tidlig til Fædrenelandets For¬
deel. Vi lære at elske Livet og Fædrenelandet
paa een Tid. Alle de smaa uskyldige Fornøiel¬
ser vi nyde, efterlade hos os en hemmelig Erkiendt¬
lighed, og de lyksalige Timer i vort Liv, som la¬
de os føle vor Fodsel med Glæde, føre det tak¬
nemmelige Hierte hen til Fædrenelandet, som den
største Velgiører; og i de tiltagende Aar befaler
Egenkierlighed os at vedligeholde en Følelse, som
giør et ædelt Hierte saa megen Ære. Taknem¬
melighed er Grunden til Kierlighed til Fædrene¬
landet. Jngen kan være ligegyldig imod sit Fæ¬
deeneland, uden den, som er følesløs imod Liveis
