325
narere vente, at han vil bebreide dem det Over¬
drevne i deres Jver? Vi finde ogsaa, at han f.
Ex. erklærer den Afskye, de havde for Samari¬
anerne, saavel ved sin Lære, som ved sit Exem¬
pel, for ugudelig. De første Chrisine vare nød¬
se til at opofre alt, hvad de havde kiert, Fami¬
sie, Gods, Fædreneland, og Livet selv. Chri¬
stendommen paalagde dem intet, som kunde for¬
lede dem til at forsømme deres borgerlige Pligter.
Men det var at befrygte, at de, af en alt for
naturlig Kierlighed til Fædrenelandet, kunde be¬
ræges til at tilsidesætte de høiere Forbindelser, som
de vare Religionen skyldige; derfor tager Chri¬
sius Anledning til at holde Kierlighed til Gud og
Kierlighed til Forældre imod hinanden, og paa¬
staaer, at ingen, som elsker Fader eller Moder
mere end ham, kan være hans Efterfølger og
Discipel.
Disse Betragtninger kunde alt være nok
for at giøre Shaftsburys Jndvendinger til in¬
tet, i det de vise, at hans Paastand er ubillig.
Men vi behøve ikke at forlade Religionen her, vi
kunde endnu gaae videre. Thi hvem kan tvivle
saa, at Christendommens hellige Stifter har
liendt den store Pligt, at elske sit Fædreneland,
og vidst at sætte Priis paa den. Han, som ag¬
ter Kierlighed til Forældre saa høit, at han sætter
den ved Siden af Kierlighed til Gud, han, som
