330
I dette forskrækkelige Øieblik giennembrød en
Straale af Religionens guddommelige Lys, som
et Lyuild, denne ægyptiske Nat. Aedon aab¬
nede sin Øine. Han saae denne Himmelens
Datter i en himmelsk Glands. Hun smiilte til
ham, og af hendes Mine flød Glæde og Roe i
hans Siel. Fortvivlelsen flygtede med sine Baand,
og gjorde Plads for denne Venindes kierlige Lær¬
domme. Hun gav ham en Bog, og befalede
at læse deri! Aedon læste, og strax blev det stille
i hans Siel. De sødeste Følelser igiennemstrøm¬
mede hans Hierte. Han gik med roelige Taaret
hen at bestrøe sin Elsktes, sit Barns og sin Vens
Grave med Taare. Længe fæstede han sine Øi¬
ne paa disse Grave; men de græd ikke meere utaal¬
modige fortvivlede Taare. De saae til Himme¬
len med en haabefuld Veemodighed. Snart,
sagde Aedon, snart skal jeg see Eder igien, sa¬
lige Venner, kommer mig da i Møde, og fører
mig igiennem de for Eder bekiendte Veie til de
hellige Boeliger, som J allerede besidde; da skal
ingen Død mere adskille os, da skal vores Ven¬
skab vare lige saa længe som Evigheden selv.
