530
Forfædres, eller fordærvede Medmenneskers U¬
maadelighed og Ubetænksomhed forstyrrede i vores
Legeme og Siel Tankernes og Bevægelsernes Or¬
den.
J Særdeleshed har Naturen udøst paa
Menneskenes selskabelige Omgang en Sødhed og
Behagelighed, som giør den til en af de fornem¬
meste Herligheder, ved hvilke den har villet giøre
sine Yndlinge lykkelige. Kierligheden, den yp¬
perligste og ædelste Drift i den menneskelige Siel,
kan ikke yttre sig uden i Selskab. Den Fornøi¬
else, som man føler over en andens Fornøielse, er
den ømmeste, den reneste, den meest levende af
alle Bevægelser, naar ingen ulyksalige Passioner,
svække dens Magt, og henvende al vores Følelse
til os selv alene.
Ved den selskabelige Omgang bliver det,
som er et Gode for en enkelt Person, ogsaa et
Gode for alle Selskabets Medlemmer. Enhvers
besynderlige Glæde bliver en almindelig; og det
er ganske naturligt, at Menneskene ved glædeli¬
ge Anledninger forsamles, og ved alle Arter af
Glædes og Fornøielses Udtrykkelser med Høitidelig¬
hed erindre de Tildragelser, som ere overmaade for¬
deelagtige for alle, eller for een i Besynderlighed.
Jgiennenigaae vi Nationernes Historier,
da skulde vi finde, at dette har været Oprinden¬
sen til Lystighederne og de høitidelige Forsamlin¬
