559
ger. Kornhøsten, Viinhøsten, og andre Tids¬
punkter, i hvilke Menneskene af Naturens mil¬
de Haand modtoge dens Velgierninger, vare til¬
lige de Tider, da de holdte deres glædelige Sam¬
menkomster, og ved Dans, Musik, behagelige
Samtaler, og Giestebuder, beviidnede hinanden
deres Fornøielse over deres fælles Velstand. En¬
kelte Familiers lykkelige Tildragelser, unge For¬
lovedes Giftermaale, tilkommende Arvingers Fød¬
sel, værdige Paarørendes Befordring, hellighold¬
te de paa samme Maade; og hvad kunde være
den menneskelige Natur anstændigere, end saa¬
danne Fester, som Kierlighed alene besielede?
Efterat Menneskene Tid efter anden hav¬
de forhvervet sig i de borgerlige Selskaber mere
Beqvemmelighed og Friehed fra Forretninger,
og en finere Smag, voxte Lystighedernes Fuld¬
kommenhed tillige med deres Anledninger. De
Viiseste og de, som i deres Staters Jndrettelse
have havt Øie paa visse besynderlige Dyder, som
de vilde indprente deres Borgere, indrettede de¬
tes Fester paa en dertil beqvem Maade. Af den
Aarsag bestode Grækernes største Høitideligheder
i alle Slags Veddekampe, hvorved de bleve op¬
muntrede og dygtige til Krigsdyder. Disse Høi¬
tideligheder vare og bestemte til at stifte Venskab
og Forening imellem Folkene. Saadanne va¬
