342
Glæde. Barbariet og Krigene fordreve dem,
og med dem de fine Sæder og Følelser. Dog
bleve Danse, Ridderspil og prægtige Optoge be¬
standig Adelens Lystigheder, og det i en større el¬
ler mindre Grad af Fuldkommenhed, eftersom
Tidernes Omstændigheder tillode det.
Jmidlertid reiste Jtalien sig op igien af
Barbariet. Rom, Venedig og andre Stæder
lærte mildere Sæder; de begyndte at forbedre de¬
res Lystigheder, og at give det selskabelige Liv
nye Yndigheder. Af dem tog et Folk, som er
dannet til at drive alting til det høieste, Exem¬
pel og Smagen i Lystigheder, og overgik meget
sine Lærere. Det blev efterhaanden mere og me¬
re sleben, og bragte endelig et System af Sel¬
skabelighed og en angenemmere Levemaade i
Stand, som har erhvervet sig alle Nationers Bie¬
fald.
Hovedgrundsætningen i dette System er,
at Menneskene ere fødte til at leve selskabelig,
det er, vestandig at fordrive Tiden med hin¬
anden; og at jo flere Lystigheder man ny¬
der, desto bedre har man og tilbragt Livet.
Deraf drager man disse Følger: At jo mere et
Menneske giør til Forlystelsernes Forhøielse
og Nydelse, des vigtigere er dets Liv for
Selskabet; at alle de Forretninger og Plig¬
ter, som afholde os fra denne Selskabelighed,
