1345
ere des tungere og utaaleligere, jo mere de i
denne Post indstrænke os; at man, saa me¬
get mueligt er, maae overlade disse til an¬
dre; at enhver Dag, som man ikke henbrin¬
ger i Selskab, er tavt, og at man i Særde¬
leshed bør være bekymret derom, hvorledes
man kan indrette sine Lystigheder, og skaffe
enhver Dag sin besynderlige Glæde.
Dettet Selskabeligheds System har intet
ringe Skin; og vores letsindige Ungdom antager
det med en besynderlig Fornøielse. Jkke desmin¬
dre er det i Grunden falskt og fordærveligt. Det
drager en stor Deel af Selskabet fra deres væ¬
sentlige Pligter; det drukner Ungdommen i Ly¬
ster; det fornedrer Sielen med bestandig nærvæ¬
rende smaa og nedrige Begreber; det giør den
felesløs mod det sande Store, og da det forestil¬
ler Mennesket den Ære, at giøre sig besynderlig
bemerket i Selskaber, som dets væsentlige Pligt,
saa taber det Følelsen af sine Pligter mod Sta¬
ten, mod sin Familie og mod sig selv.
Det er urigtigt, at Mennesket kun for saa
vidt nyder Godt af Livet, som det henbringer det
i Lystigheder. Lystigheder lade af at være det,
naar man nyder dem bestandig. Enhver Opfyl¬
delse af vore Pligter er en Nydelse af Livet, og
er foreenet med en Fornøielse, Dem tilkommer
den største Deel af vores Tid. Naar vi i vores
