34!
hagelig som for mig, er, at de Beviser, som jeg
i dette Blad anfører for Sielens Virkelighed, giel¬
der ikke om dem, og at saa vist som det er, at
nogle Mennesker have Siele, saa vanskeligt er
det af denne Grund at bevise det om alle.
Naar vi betænke, hvor uendelig mange Be¬
greber og Fornemmelser et Menneske, som bru¬
ger sin Fornuft, har fremfor det fuldkomneste
Dyr, hvis Legemes Bygning dog saa meget lig¬
ner vores, kan da nogen Fornuftig vel troe, at
der kunde være saa stor Forskiel imellem disse i
henseende til Legemet saa lige Kreaturers Tæn¬
kekræfter, dersom Tænkekræfterne havde deres
Grund i Legemet alene? Alle sandselige Fornem¬
melser, ere de ikke uden nogen betydelig Forskiel
de samme? og hvoraf kommer det da, at disse
Begreber, som fattes med lige Klarhed baade af
Mennesker og Dyr, opløses og igien sammenbin¬
des paa saa utallige Maader af det ene Kreatur,
som i Henseende til alle Legemets Egenskaber dog
ikke altid er det fuldkomneste? Et Dyr har skar¬
pere Syn, et andet finere Hørelse, et har mere
Styrke, et andet lever længer; og naar vi igien¬
nemgaae alle de Fuldkommenheder, som kan for¬
klares af Legemets Organisation, er ikke en ene¬
ste, hvori jo Mennesket overgaaes af en Dyre¬
Art. Fornuften er det eneste Fortrin; men den¬
ne er og paa Menneskets Side saa stor, at alle
