349
aa fuldkomment, som det kan blive, ere Siele¬
Kræfterne endnu langt fra den Grad, til hvilken
de kunde opstige her i Livet, en Grad, som af
Naturen er saa ubestemt, at intet Menneske kan
troe om sig selv, at det i nogen Færdighed eller
Kundskab endnu har opnaaet den høieste, og at,
hvor stor Forskiel der end er imellem Dyr af ad¬
skillige Arter, er denne Forskiel dog ikke nær saa
stor som den, hvilken vi bemerke imellem enkelte
Personer af det menneskelige Kiøn. Denne For¬
skiel, hvorved en klog Mand adskiller sig mere
fra en Daare, end det vittigste blant alle fire fød¬
dede Dyr fra det dummeste blant alle krybende,
og som giver Helten et større Herskab over sine
Lige end det, som Løven har over andre Dyr;
denne Forskiel, skulde den vel kunde have sin
Grund i et Legems Bygning, hvis Kræfter ha¬
ve saa bestemt et Maal, hvori ikke alle Menne¬
sker alene, men og alle Dyr saa meget ligne hin¬
anden, og hvoraf ingen Læge eller Naturkyndig
kan nævne os nogen Deel, nogen Formue, nogen
Sands, Styrke, Gave eller Fulkommenhed,
hvori Mennesket jo undertiden overvindes af an¬
dre Skabninger? Naar vore Naturkyndige med
bevæbnede Sandser have igiennemsøgt alle Dele¬
ne af denne konstige Maskine, indtil de fineste
Aarer of Scener, uden at finde nogen tilstrække¬
ig Gund til saa uendelig en Forskiel, som der
