350
dog maae være imellem de Væsener, som oplive
og regiere disse dyriske Maskiner, skulde de da ik¬
ke kunde troe, at det Væsen, i hvilket Grunden
til saa mange Kræfter ligger skiult, maae være
noget høiere, finere og mere uforgiengeligt, end
Legemet?
Nogle skulde maaskee indvende, at jeg
giør alt for meget af Mennesket, af dette Krea¬
tur, som forener Stolthed og Nederdrægtighed
i saa høi en Grad, at det troer om sig selv, at
det ved Konsterne er Herre af Naturen, at det
har Viisdom til at herske ikke alene over andre
Dyr, men og over sine Lige, og det er skarpsin¬
digt nok til at finde Feil i det, som alle Vise ha¬
ve tænkt, og som i det samme Øieblik, da det har
saa høie Tanker om sig selv, ofte udbryder i de
bitterste Klager over den Natur, som har givet
det alle disse Fortrin, ja er nedrig nok til at hol¬
de sig selv for det usleste af alle synlige Kreature,
og at troe, at Skaberen kuns har givet det en
Forstand for at føle sin Afmagt og Uvidenhed.
Disse for den menneskelige Hovmod saa ydmygen¬
de Klager høre vi som oftest af dem, som kalde
sig selv stærke Aander. Jngen taler mere om
den menneskelige Naturs Svaghed, end just de,
som troe, at den er stærk nok til at undvære al
endog guddommelig Hielp, for at komme engang
til en fuldkomnere og lyksaligere Brug af dens
