395
forbindelser af vore egne Begreber, hvor langt det
Muelige overgaaer det Virkelige, hvor meget
mere der kan være end det, som vi fornemme, hvor
mægtige Kræfter der ligge forborgne inden for dis¬
se Skaller af Tingene, som vi see, og endelig,
hvor lidet alt det, som den største menneskelige
Tænkekraft har fattet, er mod det, som kunde vi¬
des; endog denne Kraft, hvormed vi føle vores
Jndskrænkning, vidner den ikke om vores Na¬
turs Ypperlighed? vidner den ikke om en Drift
Sielen til at udbrede sig over disse Grændser, og
ul at nærme sig mere og mere til det Uendelige?
De store Siele, som ved deres Kræfters ivrige
Brug ere komne Grændserne af den menneskelige
Kundskab saa nær, at alt det, som de vide, ikke
lan tilfredsstille dem, alene fordi de endnu ikke
lunde igiennembryde disse Skranker, og for hvil¬
le alt det, som de have fattet, synes at være li¬
det mod det, som endnu er tilbage, kunde de vel
timelig slutte, at en viis og en god Skaber har
givet dem denne Kraft alene for at bedrage dem?
for at plage dem med frugtesløse Forsøg, og for
at giøre dem saa kort og forgiengeligt et Liv end¬
nu mere kiedsommeligt? Eller bør de troe, at
Doden er kuns en Sønderbrydelse af disse Skran¬
ler, uden for hvilke Sielekræfterne finde en større
Plads til at udbrede sig.
