550
udslette dem reent, indtil de igien giorde sig be¬
merkede ved saadanne Gierninger, som vare store
nok til at glemme deres Feil.
Ved denne Samling fortalte man tillige
en anden Tildragelse, om hvilken Selskabet dog
endnu ikke havde saaet Oplysning nok, for at ind¬
føre den i Protokollen.
En Soldat ved Armeen vilde overtale en
anden til at undvige med sig. Og da denne sid¬
ste, som var en Normand, ikke vilde følge ham,
sagde den første, at han vilde gaae alene. Nor¬
manden truede ham, at han vilde skyde ham,
men hans Cammerat agtede det ikke; han gik,
og da Normanden adskillige Gange forgieves hav¬
de kaldet ham tilbage, skiød han ham tilsidst, i
det han var nær ved at gaae ham af Sigte. Da
en af Officererne siden roste ham for denne Gier¬
ning, og tilbød ham en Belønning af nogle Du¬
kater, svarede Nordmanden: Nei, min Herre,
jeg skyder ikke Folk ihiel for Penge.
Disse Ord fortiene at optegnes til et Be¬
viis, at endog Almuen af det Norske Folk har
bevaret den Tænkemaade, som bevægede deres
Forfædre til saa mange ædle og store Gierninger,
uden at have anden bevægende Grund end Troe¬
skab og Ære. Paa en Tid, da man tvivler,
om Naturen, Fornuften og Religionen virkelig
forlanger saadanne uegennyttige Handlinger af
