301
Staten. De, min Herre, vove kuns Deres
Gaardskarl og Deres Hest.
Læserne see heraf, hvor mange vigtige Aar¬
sager jeg har til at udbede mig en vis og udførlig
Efterretning om denne Tildragelse af dem, som
kunde være i Stand til at forskaffe den. Uden
at tale om den Nytte, som saadan en Efterret¬
ning kunde giøre til at opvække alle Stænder til
Nidkierhed, og til at forsvare Grundene af Sæ¬
delæren mod mange af de Jndvendinger, med
hvilke endog kloge Folk i vore Tider bestride de
Pligter, som deres Fædre udøvede uden mange
fornuftslutninger; uden at tale om alt dette, haa¬
ber jeg, at Krigsstanden alene for dens egen Ære,
og tillige for Officerens og for Nordmandens
Skyld, ikke tillader, at denne Handling bliver
ubeviist. Officeren, som er en brav Mand, og
som paa denne Tid behøver Heste og Folk, vin¬
der derved en god Hest, som hidindtil har staaet
unyttig paa Herremandens Stald, og han faaer
til sit Compagnie en stærk og velvoxen Karl, som
hidindtil ikke har gjort andet Arbeide end saadant,
hvortil man kan bruge enhver Krøbling, at feie
en Gaard og en Stald.
Nordmanden nyder til Belønning den
Ære, at hans Navn bliver indført iblant de stør¬
ste Helte i vores Alders Historie, og for en Sol¬
dat, som agter Ære og Pligt høiere end Penge;
