362
for en Nordmand er dette en Belønning, som al¬
le de høie Officerer, der kiende Æren saa vel, som
han, skulde misunde ham. Døde, Krigen og
Akademiet, sagde en gammel General, giør os
alle lige. Naar man prøver Sandheder, spør¬
ger man ikke, hvem der har sagt dem, men hvor¬
ledes de ere beviiste; og naar det kommer an paa
at redde Staten, spørger man ikke, hvad Rang
Folk have, men hvorledes de fægte.
Saadanne Handlinger, som de, hvilke
Selskabet finder værdige at optegne, kunde ikke
være saa overflødige, at jeg kan fylde mange Bla¬
de dermed. Nogle ere og af den Beskaffenhed,
at de endnu ikke kunde bekiendtgiøres. Følgen¬
de har jeg faaet Tilladelse at anføre.
En formuende Mand, som har en Deel
Sølvtøi, har ladet støbe lige saa meget af Tin,
med et Stempel, hvorpaa sees denne Overskrift.
I Steder for det Sølv, som jeg har givet
til Fædrenelandets Beskyttelse. Dette, si
ger han, vil jeg bruge, saasnart Landets Sik¬
kerhed udkræver af mig at opofre det andet, og
jeg troer, at det skal giøre mit Huus lige saa me¬
gen Ære, som det andet; thi jeg har dog ikke
brugt Sølvet uden til Stads. Mine Børn skul¬
de dog engang tabe Arbeidslønnen. Paa dette
derimod, tabe de ikke meget, og hvem veed, det
kan maaskee for Overskriftens Skyld engang i
