303
"Klokken fem om Morgenen, gik Hr. Salo der¬
hen, og fandt uden for Huuset to Tienestepi¬
ger af Naboelauget, som feiede Gaden. Han
spurgte den ene af dem, hvad det var for en
Mand, som boede i det øverste Stokverk af det
Huus, som Tieneren viiste ham. Det er en
Skoemager, svarede hun, en god ærlig Mand,
"men han har en stor Familie, og er saa fattig,
at det ikke er at beskrive. Han giorde det sam¬
me Spørgsmaal til den anden, og hun svarede
ham næsten lige saa. Derpaa gik han op til
Manden, som han søgte, og bankede paa Dø¬
ren. Denne Ulykkelige, som kastede i en Hast
nogle slette Klæder paa sig, lukte ham selv op,
og kiendte ham strax, at han var den Person,
som han Aftenen tilforn havde plyndret. Eu¬
hver kan let forestille sig, hvor forskrækket han
blev; han kastede sig ned for Hr. Salos
Fødder, bad ham om Forladelse, og at han ik¬
ke vilde giøre ham ulykkelig. Giør ingen Al¬
larm, sagde Hr. Salo, jeg kommer ikke der¬
for til Eder. J haver begyndt et meget slet
Haandverk, sagde han videre, og dersom J
fortsætter det længere, skulde J tilsidst blive ulyk¬
kelig derved, om og ingen gav Eder an. Jeg
veed, at J er en Skoemager, her haver J 50
Dukater, kiøb Eder Læder derfor, og arbeid,
for at fortiene Føden til Eders Børn."
