307
menneskeligt Hierte, der endnu ikke er fordærvet,
om sine Pligter; disse Følelser alene kunde bevæ¬
ge ham til at skielve, disse alene kunde udpresse
Taarer af ham i det Øieblik, da Religionen selv
mere maatte trøste end skrække ham, og da han
kunde vente sig en langt mildere Dom af alle Væ¬
seners Fader, som kienete baade hans Nød og
hans Angest, end af de menneskelige Retter, som
kuns dømme efter det Udvortes.
Den ulyksalige Mand, som i en stor Bye
ingen Hielp havde fundet iblant sine rige Med¬
borgere; thi en Mand af saa øm en Samvitig¬
hed har vist baade tilbudet dem sin Tieneste, og
bedet om Almisse, førend han besluttede at røve,
han har søgt at bevæge sine formuende Medbor¬
gere til Medlidenhed, førend han satte dem Pi¬
stolen paa Brystet, for at aftvinge dem det, som
hans eget menneskelige Hierte sagde ham at væ¬
re en Kierlighedspligt; denne ulyksalige Mand
gaaer ud i en stor Bye, hvor han i en alminde¬
lig Nød havde fundet saa liden Kierlighed. Kun¬
de han vel have ventet i sin Fortvivlelse at finde
paa Gaden om Natten en Mand, som han hid¬
indtil forgieves havde søgt, ved at betle fra et Huus
til et andet, en riig Mand, en Magistratsperson,
en Dommer, som var ædelmodig nok til ikke ale¬
ne at tilgive ham den Misgierning, som han hav¬
de udøvet mod ham selv, men og til at hielpe
