308
ham i hans Nød? Han fandt en Salo, og den¬
ne Hendelse, skulde den være en blot Slumpe¬
Lykke, eller bør vi ansee den som en Virkning af
en høiere Haand, der lod disse to Personer møde
hinanden, for at redde den enes Uskyldighed, o
give den anden Leilighed til at øve den største Dyd,
som et Menneske, en Borger, en Christen kan
øve? Havde han tilforn ikke besiddet al den Hen¬
givenhed til Forsynet, som kan bevare et Menne¬
ske, endog i den yderste Nød, fra Fortvivlelse,
hvor maatte da denne Tildragelse herefter forsikre
ham om den Biestand, som Dyden har at vente
af det usynlige Væsen, som regierer alle Ting?
Og hvor meget vissere kunde han ikke have forladt
sig paa dette Væsens Førelser, dersom han gan¬
ske havde overgivet sig dertil, uden engang at be¬
gaae den Svaghed, at udstrække sin Haand for
at øve den Misgierning, hvori hans Hierte hav¬
de saa liden Deel.
Skulde saadanne Tildragelser ikke fortiene
at forestilles paa Skuepladsen? Burde det ikke
være en af dens vigtigste Hensigter, at lære de Ri¬
ge og Formuende at kiende disse Scener af Livet,
som ere alt for rørende til, ikke at bevæge de haar¬
deste Hierter til Medlidenhed? Men hvorfor fø¬
le de Formuende sielden disse Bevægelser, uden
fordi Livets Elendigheder skiules for dem? Den
Huusarme, den ret Nødlidende er ofte for frygt¬
