309
som og undseelig til at søge de Rige, og det var
for meget at forlange af disse, at de skulde give
dem den Umage, som Hr. Salo, at gaae op paa
det fierde Stokværk, for at oplede fattige Fami¬
lier, som ved en liden Gavmildhed kunde reddes
fra Nød og Laster? Giv dem undertiden saadan¬
ne Syn paa Skuepladsen; og hverken Stolthed
eller Gierrighed skal være stærk nok til at under¬
trykke de Bevægelser, som ere saa naturlige Føl¬
ger af Menneskelighed. De skulde sende deres
Tienere der, hvor de selv ikke gaae, og dersom
nogle ikke skulde være menneskelige nok til at an¬
vende lidet af den Sum, som de spilde paa Pragt,
til at hielpe deres trængende Næste omsonst, skul¬
de de dog lade nogle af deres døde Skatte udlø¬
be, for at skaffe fattige Familier Arbeide; i det
mindste skulde de dømme billigere om de Feil,
som Armod og Trang ofte nøder andre til at be¬
gaae, og troe, at om de besidde nogle Fuldkom¬
menheder fremfor den store Hob, er det Lykken
mere end dem selv at tilskrive. Forfører Armod
undertiden Menneskene til at begaae store Mis¬
gierninger, saa frembringer den og ofte store Dy¬
der, Dyder, hvilke den Rige, dersom han kiend¬
te den menneskelige Naturs sande Værdighed,
mere skulde misunde den Fattige, end denne kan
misunde ham sine Rigdomme. Ere Hobens La¬
ster grovere, falde de mere i Øinene end den
