T12
Jeg har foresat mig, ikke at optegne uden
de merkværdige Skridt i denne Mands Liv, af
hvilke, man kunde dømme om hans Carakteer.
Hans Fader døde kort efter at han var kommen
hiem fra hans udenlands Reise, og førend han
endnu havde enten Embede eller Carakteer. Det¬
te Dødsfald giorde ham tidlig til Besidder af et
godt Stammegods, og af en anseelig Capital. Han
behøvede ikke Tienester for at leve, og Tænkee
maaden iblant de fleste Herremænd i hans Egn
var saaledes beskaffen, at hans Stammenavn og
hans Penge forskaffede ham, uden at behøve an¬
den Titel eller Fortieneste, Anseelse nok til at bli¬
ve vel modtagen i enhver Familie, med hvilken
han vilde forbinde sig. De fleste frygtede kuns,
at han ikke saa hastig vilde slaae sig til Rolighed,
og at en vis Jndbildning om sin egen Duelighed,
som de meente at finde hos ham, skulde forføre
ham til at søge en Tieneste i Armeen eller ved
hoffet, hvori han satte sine Midler til. De fle¬
ste adelige Betieninger, sagde disse, give intet
uden Ære. Denne, svarede han, bør just væ¬
te en Adelsmands kiereste Belønning; thi hvad
har han ellers forud for dem, som tiene ham før
Kost og Løn? De ere tillige møisommelige, sag¬
de andre. Kan Ære, svarede han, fortienes
uden Møie? J kiender endnu ikke Verden, Fæt¬
ter, sagde en gammel Morbroder af ham, som
