570
aldrig havde været uden for sin Province, J veed
ikke, hvor farlige saadanne Poster ere; troe gam¬
le Folk, som have Erfarenhed; vi have fattige
Adelsmænd nok, lad dem tiene, og tak Gud, at
J kan have det bedre. Er den store Verden saa
farlig, svarede han, som J siger, kan jeg altid
gaae tilbage til mit Gods, naar jeg ikke kan tie¬
ne længer med Ære. Denne Sikkerhed, som
mine Midler give mig fremfor andre, der tiene
for at leve, sætter mig i Stand til at udrette me¬
re end de. Jeg behøver ikke at fortie nogen vig¬
tig Sandhed, eller at hykle for at bevare de Sto¬
res Gunst. Naar en ærlig og forsigtig Vandel
ikke længer kan beskytte mig, tager jeg min Til¬
flugt til disse Agre, som ere frugtbare nok til at
føde mig, og da, sagde han, tør jeg først ansee
mig selv som retmæssig Arving til dette Sted, da
har jeg først opfyldt min Faders sidste Villie, dis¬
se Ord, som hans Fader sagde til ham, og som
jeg anseer som en gammel Lehnsforbindelse, det
hefter paa Grunden selv af dette Gods.  Jeg
"efterlader Eder, sagde han, den Formue, som
"Eders Fædre have samlet, ikke for at deres Ef¬
"terkommere skulde leve i Ledighed, men for at
Trang ikke skulde forlede dem til at begaae no¬
"gen nedrig Handling.Bevar dette Stamme¬
"Gods, og efterlad det uden Gield til værdige
Arvinger; Jndkomsterne deraf, og hvad jeg
