311
for Resten har samlet, kan J bruge efter den
Viisdom og Leilighed, som Gud giver Eder.
"Det er en liden Ære for en Adelsmand, at
man veed, at han behøver ikke at tiene Fædre¬
"nelandet, dersom man ikke tillige troer, at Fæ¬
"drenelandet behøver ham.
Med saadan en Tænkemaade antog han
den første anstændige Post, som blev ham tilbu¬
den, og hvortil han fandt sig beqvem. Han steeg,
skiønt langsom, fra en Ærespost til en anden;
thi Nødvendigheden af Fortienester har gjort, at
nogle dog til alle Tider ere blevne belønnede. Hans
kykke forskaffede ham Misundere, og de fleste
vare det ikke saa meget for hans Lykkes Skyld,
hvilken for en Mand af hans Stand ikke var saa
overordentlig, som fordi de indvortes vare over¬
beviiste om, at hans Lykke var en Følge af hans
fortienester. Disse vare og i Gierningen saa sto¬
re, at hans Fiender selv ikke kunde skiule den
Høiagtelse, som han aftvang dem. Deres La¬
sten selv var ofte en Roes, og at anføre den, er
at skrive hans Lovtale. " Denne Mand giør sig
Livet alt for suurt, sagde nogle; han vil giøre
alting selv, og fordærver det for hans Efterkom¬
"mere. Han er lærdere end en Adelsmand bør
være, sagde andre; han har dyrt nok betalt
hvad han er bleven, sagde en, skulde alle ar¬
beide saa meget, og sætte saa mange Penge til
