318
"i Tienesten som han; hvad nyttede det da at
"være af Familie, hvad Fortrin havde Stands¬
"Personer fremfor dem, som tiene op fra Ge¬
"mene af? Han er saa stolt af sine Fortienester,
"sagde en gammel Herremand, at han ikke ag¬
"ter sin egen Stand engang. Er det for en
"Mand som han, at fornedre sig saaledes til at
"tale med enhver, at omgaaes med Poeter, Ma¬
lere, Folk kunde ikke taale saa megen Høflig¬
hed, og andre, som føle sig selv for meget til
"at behandle dem paa samme Maade, høre ilde
"for hans Skyld." Saaledes talede de fleste,
og kuns meget saa vare uforskammede nok til at
angribe hans Fortienester. Jblant. disse vare
nogle af Borgerstanden, og nogle af hans egen
Stand; hine tilskreve Jntriguer, og disse Yndest
alene al den Lykke, som han havde gjort, og som
enhver af hans Misundere, hvor uduelig han end
var, var stolt nok til at forlange for sig selv.
J hans Forretninger selv fulgte han de
samme Grundregler. Ære og Pligt bestyrede
alle hans Hensigter, og Klogskab lærte ham at
vælge de beqvemmeste Midler til at opfylde dem.
Han vidste at sige Sandhed til rette Tid, og uden
at forbittre, at skiule Hemmeligheder uden at be¬
drage, og at forbinde saadanne Motiver med Plig¬
terne, som efter enhvers Tænkemaade og Gemyts
Beskaffenhed vare ham de kraftigste. Jntet var
