382
gang og god Regiering af sit Gods; han søgte
og at forbedre Tænkemaaden, Huusholdningen
og Børnetugten i alle Familier; han befordrede
Vindskibeligheden ved Opmuntringer og Beløn¬
ninger, og i Stedet for at vise dem til en Forval¬
ter eller Fuldmægtig, tillod han enhver frie Ad¬
gang til sig selv. Hans Huusfolk elskede ham
mere som Fader, end de frygtede ham som Her¬
re. Jngen, som havde tient ham troe, gik ufor¬
sørget af hans Tieneste; men han belønnede dem
selv, ved at give dem en Sum til en eller anden
borgerlig Næring, og andre Folk havde han ikke
i sin Tieneste, end saadanne, som havde lært at
giøre noget, hvorved de kunde nære sig selv. Em¬
beder gav han dem aldrig. Disse, sagde han,
er fortroet Gods, og at bruge dem til andet, end
til at belønne Videnskaber og Fortienester, er at
berøve Staten. Der var engang en liden Tie¬
neste ledig paa hans Gods, hvoraf Jndkomster¬
ne vare saa ringe, at ingen, som havde studeret,
vilde søge den. Hans Tiener begierte den; men
han forbedrede Jndkomsterne af Tienesten saa me¬
get, at han kunde tilbyde den en Mand, som hav¬
de de Videnskaber, hvilke Lovene udkrævede til
saadanne Embeder. Hans Fornøielser bestode i
en flittig Tilsyn paa hans Gods, i Indretninger,
hvormed han kunde gavne Efterkommerne, i Om¬
gang med viise og dydige Folk, med dem, som
