383
dyrkede nyttige Videnskaber og Konster (thi an¬
dre Lærde end saadanne, agtede han ikke) i et ud¬
søgt Bibliothek, og i en skiønsom Samling af
Naturens og Konstens rareste Verker. Han le¬
vede længe, og blev tilsidst lige saa almindelig el¬
sket, som han før var agtet. Han døde, mæt
af dette Livs Lyksalighed og Ære, og overlod til
lige saa værdige Efterkommere en anseelig Formue,
et stort Navn, og et priisværdigt Exempel.
No. 142.
Fredagen den 28 Maji, 1762.
E¬
nhver, som har læst Bøger af adskillig Smag,
baade i fremmede Sprog og i sit eget, har
uden Tvivl meget ofte erfaret denne Forskiellig¬
hed imellem begge, at baade det Skiønne og det
Heslige merkes mere i Modersmaalet, end i et
andet Sprog. Det Fortrin, som det Sprog,
der er os naturligt, har fremfor et fremmet, maae
et levende endnu mere have fremfor et dødt. Tu¬
sinde smaa Omstændigheder, hvis Kundskab er
uddød tillige med Sproget, og som den fineste
Kritik ikke formaaer at fremkalde af Mørket igien,
