380
fornemme Mand paa Øen Jthaca, som for sin
Viisdom og Godhed, som han beviiste Homer,
fik den anseelige Plads i Odysseen, at være Tele¬
maks Lærer.
Om Virgil formoder han det samme, end¬
skiønt han har fulgt Homer for nøie til at kunde
have havt saa mange besynderlige Hensigter til de
Tider, paa hvilke han selv levede.
Det samme gielder endnu mere om de gam¬
le Satiirskrivere, og om Forfatterne af Samta¬
ler og Skuespil. Hvor lidet kunde vi f. Ex. for¬
staae af Aristophanis Skyer, uden at kiende nøie
Carakteren af den Person, som han vil giøre lat¬
terlig, og hvor ufuldkomne ere ikke de Efterret¬
ninger, som vi have derom? Theophrast maae
efter Addisons Meening endelig i sine Carakterer
have sigtet paa visse Personer. J de fleste ere
mange Træk, som ingen Forbindelse have med
den almindelige Dyd eller Last, som han vil af¬
male; han maae derfor have fæstet sin Agtsom¬
hed paa visse Personer, i hvis Carakteer saadan
en Blanding ofte findes, og vi, som ikke kiende
disse Personer, ansee ofte saadanne af hans Ca¬
rakterer for Vanskabninger, hvilke de Gamle
have betragtet som fuldkomne Portraiter.
Den anden Fordeel, som de Gamle have
havt for os, er, at de kunde see for deres Øine
de prægtige billeder, som deres Digtere have
